En tur I aldrig glemmer…

Kære kommende studenter!

Hos Dansk Studenterkørsel har vi specialiseret os i at tilbyde jer den mest optimale studenterkørsel på markedet.

Vi kører i hele Jylland og på Fyn, og vores altoverskyggende mål er at give jer en dag I aldrig glemmer! I har endelig overstået jeres eksamener, klappet bøgerne i og fået jeres velfortjente hue på. Det skal simpelthen fejres med manér!For at være i stand til det, har vi opbygget et helt unikt koncept fyldt med fordele for jer. Ombord bydes I velkommen i ladet med indbyggede polstrede bænke, ølbong og stort anlæg, hvor I kan tilslutte jeres egen Ipod, så I selv kan styre musik og volume. Derudover har vi installeret en stor Can Cooler til jer, så I kan holde jeres drikkevarer kølige hele den varme sommerdag.

Er vejret til det, fjerner vi hele taget, så I kan stå under åben himmel og skåle med trafikken, danse med hinanden og vise “kinder”, når bilerne dytter.

Vi kører altid med unge friske chauffører, der elsker at give den max gas sammen med jer. Det resulterer ofte i, at vores studenter hellere vil fortsætte turen, end at blive læsset af på sidste destination, da der hen på aftenen altid er skruet så godt op for festen bag i ladet, at ingen ønsker at stå af!

Book i dag og vær sikker på at få en bil netop dén dag I ønsker at komme ud og køre.

Vi glæder os til at fyre den af med jer!